Politiske partier udsat for kreativ destruktion?

Kære Soulaima, Carsten, Mads og Kaospiloterne

En arkitekt fortalte mig engang, at hvis man rev Rigshospitalet ned og byggede det op igen, så det passede bedre med den måde de ansatte arbejder på og de sygdomme patienterne har og vil få i fremtiden, så ville pengene være tjent ind på 2 år.

Jeg mødte en overlæge og spurgte ham, om det passede, og til det svarede han: ”Bestemt nej, max 6 måneder”.

I hverdagen gør vi nemlig sjældent det, der er meningsfyldt, fremtidsorienteret og rationelt. Vi gør det, der kan lade sig gøre, det der er praktisk. Og derfor ender vi ofte med meget komplicerede arbejdsgange, mystiske rutiner og uddaterede strukturer. Den kan være nemt nok at være visionær i et par timer, men arbejdsdagene bliver hurtigt et hamsterhjul, hvor man blot reproducerer det, man gjorde i går. Og der kan være masser af dygtige mennesker; de orker bare ikke at lave noget om, fordi ”systemet” modarbejder nye tanker og dermed på længere sigte den innovation, vi har så meget brug for.

Indenfor management teorien taler man om ”kreativ destruktion”; at man engang imellem bør smadre hele lortet for at skabe noget nyt. Og hvordan skal dette nye se ud? Hvad af det gamle tager vi med? Hvad skal vi af med? Hvad skal vi have mindre af? Mere af? Og hvad findes ikke endnu?

Spørgsmålet:

Hvordan ville et politisk parti se ud, hvis vi udsatte det nuværende system for ”kreativ destruktion”? Vil vi overhovedet have partier? Hvor kunne vi hente inspirationen til en anden organisationsform? Hvis vi uden skelen til linier, programmer, højre/venstre-tænkning, organisationsmønstre og deslige skabte andre rammer, der byggede på fremtidens muligheder: der forstod den moderne form for kommunikation, der var fleksibelt nok til at skabe hurtige og meningsfulde løsninger, der havde optimalt samarbejde med erhvervslivet, fagforeninger mm. Der var interessant og spændende at lave journalistik over. Og som folk rent faktisk gad at høre på og stemme på? Skal fremtidens politikere have stylist, coach og psykologhjælp og lære at formidle skarpt og fængende? Eller skal de kunne tage sig selv ud af ligningen, “lytte højere” og få det bedste frem i andre?

I behøver absolut ikke komme ind på alle spørgsmål – jeg vil bare meget gerne have jeres bud på, hvad der skal stå på tavlen, hvis vi visker den helt ren.

God fornøjelse ) Anne Skare Nielsen